Der er brug for en regelsanering for den danske campingbranche, der gennem mange år har været misligholdt.
Der skal skabes mere fleksible og moderne rammer for turismeudvikling, der matcher nutidens efterspørgsel og understøtter iværksætteri, lokal udvikling og bæredygtig turisme.
Der er brug for at fremme innovation og nye turismekoncepter, styrke udviklingen i landdistrikterne, skabe flere investeringer og arbejdspladser, understøtte naturnær turisme og friluftsliv samt sikre større lokal fleksibilitet og mindre unødigt bureaukrati.
CODK's forslagskatalog samler branchens politiske forslag i seks temaer. Klik på et tema for at folde det ud og se de konkrete forslag.
Camping er en af danskernes foretrukne ferieformer og bidrager hvert år med omkring 12 mio. overnatninger på danske campingpladser. Camping har lav adgangsbarriere, stor geografisk spredning og betydelig værdi for lokal handel, arbejdspladser og turisme i hele landet. Det bør derfor være et politisk mål, at skatte- og afgiftssystemet understøtter frem for begrænser danskernes mulighed for at vælge camping, autocamper og andre mobile ferieformer. Når camping beskattes eller reguleres hårdere end sammenlignelige ferieformer, svækkes både danskernes valgfrihed og et erhverv, som skaber aktivitet og omsætning i særligt kyst- og landdistrikter.
Danmark har nogle af Europas højeste afgifter på autocampere. Det betyder, at danske familier og seniorer reelt beskattes ud af en ferieform, som samtidig skaber turisme, omsætning og arbejdspladser i hele landet – særligt i landdistrikterne. Autocampere bruges rekreativt og i begrænset omfang, men beskattes i dag som almindelige køretøjer med intensiv daglig anvendelse. Resultatet er færre danske autocampere, mere grænsehandel, ældre køretøjer og tabte turismeindtægter. Sverige har allerede ændret kurs ved at sænke afgifterne markant og fjerne registreringsafgiften på autocampere, hvilket har styrket både campingbranchen og turismen. Danmark skal gennemføre en svensk-inspireret reform, hvor de årlige grønne afgifter reduceres til svensk niveau, og registreringsafgiften på autocampere fjernes.
Danskerne kan i dag udleje sommerhuse skattefrit med et bundfradrag på 50.200 kr. årligt. Samme mulighed bør gælde for campingvogne, autocampere og campervans, så eksisterende køretøjer anvendes mere effektivt frem for at stå stille store dele af året. Ordningen skal følge principperne fra sommerhusudlejning og skal ligestille ferieformerne skattemæssigt og understøtte en mere fleksibel og bæredygtig ferieøkonomi.
EU har vedtaget nye regler for det almindelige B-kørekort, som hæver vægtgrænsen fra 3,5 ton til 4,25 ton som en del af EU's fjerde kørekortdirektiv. De nye elbiler, varevogne og moderne autocampere vejer mere end 3,5 ton, hvilket betyder, at danskere i dag skal tage et dyrt og omfattende lastbilkørekort for at vælge grønnere løsninger eller ferieformer. Reglerne skal implementeres hurtigst muligt i Danmark, så bilister med almindeligt B-kørekort kan føre køretøjer op til 4.250 kg – det vil skabe mere fleksibilitet for danske familier og styrke camping- og autocamperturismen.
Danmark råder over mere end 500 campingpladser, som allerede er placeret tæt på kyster, skove, søer og andre attraktive naturområder – et unikt fundament for naturnær turisme, outdoor-oplevelser og helårsturisme uden behov for omfattende nyanlæg. Samtidig møder campingpladser ofte mere restriktive regler end andre former for naturnær overnatning, selvom de allerede er etablerede turismeområder med infrastruktur, faciliteter og professionel drift. Der er behov for at modernisere campingreglementet, reducere unødigt bureaukrati og skabe mere tidssvarende rammevilkår.
Det er et erklæret politisk mål at udvikle helårsturisme i Danmark – alligevel skal camping som danskernes mest foretrukne ferieform herhjemme som udgangspunkt holde lukket om vinteren. For at holde åbent hele året skal ejeren søge dispensation, som kun gives til cirka halvdelen af pladserne og kun under forudsætning af, at højst 70 pct. af pladsen anvendes, og at der ikke sælges ophold på mere end 15-20 dage. Det er dybt skadelige regler for udvikling af dansk campingturisme, og alle begrænsninger i åbningstider skal afskaffes.
En lang række eksisterende campingpladser er underlagt fredsskovpligt, selvom de har fungeret som campingpladser i mange år. Da Skovloven blev ændret i 1996, blev muligheden for midlertidig suspendering fjernet, og pladser omfattet af fredsskovpligten skal i dag søge Miljøstyrelsen eller SGAV om ændret drift – hvilket i langt de fleste tilfælde giver afslag. Fredsskovpligten begrænser udvikling og skaber administrative byrder. Ved anlæggelse af nye campingpladser kan fredsskovspligten desuden fjernes ved at lave erstatningsskov.
Campingpladser inden for 300 meter fra kysten er underlagt den udvidede strandbeskyttelseslinje, hvor Kystdirektoratet skal dispensere ved udvidelse og nybyggeri, og hvor kun enheder på 30 kvm typisk tillades. Private sommerhuse er ikke omfattet af samme begrænsning og kan udvides og bygges væsentligt større, selv tættere på kysten, mens campingpladser kun på dispensation kan opføre hytter på 30 kvm efter 100 meter fra kysten.
Klitfredningslinjen er tidligere blevet justeret og udvidet uden hensyn til de faktiske forhold og eksisterende virksomheder. Det betyder, at flere campingpladser er underlagt klitfredningsbeskyttelse, selvom der ikke er klitter på pladsen, hvilket giver administrative byrder og begrænser udviklingen. Klitfredningslinjen skal opdateres på eksisterende pladser, så den faktisk svarer til, hvor klitten eller klitfoden begynder.
I dag er det muligt at etablere hotelprojekter med hytter i tilknytning til hotelfaciliteter med eksternt ejerskab og ekstern finansiering inden for sommerhuslovens rammer. Den samme mulighed skal gælde for hytteområder på campingpladser, så campingpladser får bedre adgang til kapital til modernisering, helårsturisme og kvalitetsudvikling – og sammenlignelige overnatningsformer ligestilles.
Campingreglementet begrænser hytter til 45 kvm, hvilket ikke imødekommer gæsternes efterspørgsel efter større hytter med bedre isolering, mere indendørsareal og højere komfort. Under hotelreglerne i sommerhuslovens rammer er det derimod muligt at opføre hytter på omkring 80 kvm efter en konkret kommunal vurdering. Campingpladser bør have samme mulighed for etablering af hytteområder som hoteller.
Der er brug for, at løsninger, der funktionelt anvendes som telte, også sidestilles med telte i reguleringen, så eksisterende og kendte materialer i højere grad kan erstattes med genanvendelige og nyudviklede løsninger. Det vil reducere affald, ressourceforbrug og CO₂-udledning i festival- og campingbranchen. Iværksættervirksomheden ReTent, der erstatter engangstelte med et genanvendeligt produkt, bremses i dag af, at det ikke nødvendigvis klassificeres som et telt, hvilket medfører massive administrative byrder og øget afstandskrav mellem enheder.
En stor del af bygningsmassen på campingpladser er opført i 1940'erne og 1950'erne, og der er betydeligt potentiale for reduktion i energi- og vandforbrug samt egen energiproduktion via solceller. Der bør etableres en national grøn omstillingspulje målrettet ferie- og outdoorovernatning med mulighed for forhøjet afskrivning på grønne investeringer samt et hurtigspor for tilladelse til energirenoveringer i kyst- og landzone og inden for strandbeskyttelseslinjen.
Campingvirksomheder oplever, at genoptagelse af historiske og eksisterende aktiviteter mødes med krav om omfattende miljøkonsekvensvurderinger, selv når der ikke er tale om ny arealanvendelse. Det skaber unødigt bureaukrati og lange forsinkelser. Det foreslås, at genoptagelse af tidligere lovlig drift som udgangspunkt fritages for krav om miljøkonsekvensvurdering, at midlertidig genanvendelse behandles efter en forenklet procedure, og at der indføres proportionalitet i miljøreguleringen.
For at styrke ferieturismen er der behov for mere ensartede og tidssvarende rammevilkår på tværs af samme type overnatningsform. Professionelt drevne campingpladser bør have muligheder, der i højere grad svarer til dem, der i dag gælder for andre former for campingovernatning – f.eks. festivaler med midlertidige campingområder, statslige shelters, kommunale parkeringspladser til autocamperovernatning samt landbrugsejendommes muligheder for glamping og luksusfaciliteter.
Kravet om, at nye campingpladser som udgangspunkt skal etableres med minimum 100 enheder, skal ophæves. Kravet er utidssvarende og begrænser udviklingen af mindre, specialiserede og naturnære camping- og outdoorprojekter. Kommunerne skal i stedet vurdere projekter ud fra lokale forhold, kvalitet, naturhensyn og turismepotentiale.
Klimaforandringerne påvirker allerede danske turistdestinationer, campingpladser og kystområder. Det foreslås, at campingpladser og turismevirksomheder får mulighed for uden særlig tilladelse at dræne bestående pladser og aflede overfladevand, og at der etableres en fasttrack-ordning samt en national pulje til klimasikring af turismevirksomheder, campingpladser og kystnære destinationer efter ansøgning.
Autocamperturismen er blandt de hurtigst voksende ferieformer i Europa og efterspørges af både danske og internationale gæster. Danmark har et stort potentiale for at tiltrække flere autocampister, skabe aktivitet uden for højsæsonen og styrke turismen i byer, kystområder og landdistrikter. Udviklingen hæmmes dog af uklare regler, manglende nationale rammer og forskellig praksis på tværs af landet. Der er behov for moderne og gennemsigtige regler, som gør det lettere at investere i nye tilbud og samtidig sikre ordnede forhold og fair konkurrence.
Danmark mangler et regelsæt for autocamperpladser/stellpladser. I dag findes reelt kun to muligheder: autocamperpladser under campingreglementets bestemmelser eller almindelige parkeringspladser, hvor der alene må rastes og parkeres midlertidigt. Det efterlader et hul i lovgivningen og begrænser udviklingen af nye overnatningsformer målrettet autocampister. Det foreslås:
Danske campingpladser investerer allerede betydeligt i omstilling til autocampister gennem nye faciliteter, serviceområder og helårstilbud. Der er brug for at skabe flere autocamperpladser, herunder at give campingpladser mulighed for at omlægge til autocamper-parkeringsplads uden særskilt godkendelse. Der bør fortsat være en kommunal tilladelse til etablering, hvor kommunen kan fastsætte maksimalt antal enheder, mens pladserne skal drives af private aktører med fast køreunderlag, digital gæsteregistrering og brandværnsforanstaltninger.
Mange – særligt udenlandske gæster – oplever i dag usikkerhed om regler for parkering, ophold og overnatning, fordi reglerne fremstår uklare, forskelligt håndhævet og utilstrækkeligt kommunikeret. Det skaber frustration og unødige konflikter. Det foreslås:
Autocamper- og campingturismen vokser i hele Europa og skaber aktivitet, omsætning og arbejdspladser i både byer, kystområder og landdistrikter. Kommunerne spiller en central rolle i at sikre en god balance mellem turismeudvikling, trafikale hensyn, lokale interesser og fair konkurrencevilkår. Det foreslås:
Naturen er fundamentet for både camping, outdoor og store dele af dansk turisme. Danskerne besøger naturen mere end 100 millioner gange årligt, og skove, kyster, søer og landskaber er blandt landets stærkeste rekreative og turistmæssige aktiver. Naturbeskyttelse og naturudvikling skal derfor gå hånd i hånd med turismeudvikling. Rent badevand, attraktive landskaber, adgang til naturen og respekt for de rekreative værdier er ikke alene naturpolitik – det er også erhvervs-, sundheds- og landdistriktspolitik.
Rent badevand er en forudsætning for dansk kystturisme, friluftsliv og livskvalitet. Mange områder oplever stigende problemer med fedtemøg, trådalger, iltsvind og uklart badevand. Det foreslås:
Danmark står over for en massiv udbygning af energiinfrastruktur, men udbygningen må ikke ske på bekostning af de natur- og landskabsværdier, som er afgørende for turisme, bosætning og friluftsliv. Det foreslås:
Den grønne trepart vil skabe store nye sammenhængende natur- og landskabsområder i Danmark. Der skal skabes mulighed for etablering af nye naturintegrerede camping- og outdoor-destinationer i tilknytning til nye skovområder, vådområder, naturparker og kyst- og fjordområder. Nye naturcampingpladser skal være naturintegrerede, have lav bebyggelsesgrad, drives bæredygtigt og understøtte lokal udvikling og helårsturisme.
Mange af de mest benyttede strandområder mangler fortsat adgang til ordentlige toiletforhold og affaldshåndtering, hvilket skaber udfordringer for gæster, natur, miljø og lokalsamfund – særligt i højsæsonen. Der bør etableres en national indsats for toilet- og affaldsfaciliteter ved de 200 mest velbesøgte strande, hvor staten i samarbejde med kommuner og private aktører kortlægger behovet og afsætter en statslig pulje til medfinansiering af etablering og drift.
Naturstyrelsens nye praksis, hvor arrangementer på statens arealer betragtes som erhvervsaktivitet alene fordi der opkræves deltagerbetaling, rammer frivillige foreninger, events og turismeaktiviteter hårdt og svækker friluftslivet. Det foreslås:
Camping og outdoor skaber aktivitet, omsætning og arbejdspladser i hele landet og har et særligt potentiale i de områder, hvor andre erhvervsmuligheder er begrænsede. Samtidig står Danmark over for nye muligheder med Femern-forbindelsen, udviklingen af den grønne trepart og en voksende efterspørgsel efter naturnære ferieformer. Der er derfor behov for målrettede udviklingsprojekter, som kan demonstrere nye løsninger, tiltrække investeringer og skabe internationale fyrtårne inden for camping, outdoor, friluftsliv og naturnær turisme.
De næste tre år falder den tyske sommerferie i Slesvig-Holsten, Hamburg og Berlin sammen med den danske sommerferie – netop de områder, der udgør en stor andel af de tyske overnatninger i Danmark. Det giver risiko for et markant pres i juli med afviste gæster til følge, mens der i august og september vil være meget ledig kapacitet. Det foreslås at give campingpladser mulighed for at søge om midlertidig tilladelse i op til seks uger til at etablere ekstra kapacitet på tilstødende arealer.
Med åbningen af Femern Bælt-forbindelsen får Danmark en historisk mulighed for at tiltrække flere tyske turister og skabe vækst i hele Østdanmark. Der foreslås en særlig national indsats for at udvikle camping- og outdoorturismen på Sjælland gennem en målrettet udviklingsordning, hvor der efter ansøgning kan udpeges 10 konkrete projekter med mulighed for udvikling, udvidelse eller etablering af camping inden for strandbeskyttelseslinjen, med fokus på høj landskabelig kvalitet, naturhensyn og helårsturisme.
Der er et stort uudnyttet potentiale i at koble camping tættere sammen med lokale fødevarer, gastronomi og lokal værdiskabelse. Der bør laves et nationalt udviklingsprogram med et fælles "Camping Gastronomi"-koncept, kompetenceløft til campingpladsers caféer og kiosker, bedre muligheder for salg af lokale fødevarer direkte på campingpladser samt samarbejder mellem campingpladser, producenter og destinationer.
Store dele af campingpladsernes bygningsmasse er udviklet til en anden tid og præget af sommeranvendelse, og branchen har historisk haft begrænsede muligheder for at opnå støtte til klima- og energiforbedringer. Der foreslås en national udviklingsindsats inspireret af Realdanias projekter, hvor staten er igangsætter for et samarbejde mellem kommuner, fonde og campingbranchen, så campingpladserne kan udvikles som moderne mødesteder for friluftsliv, fællesskab og livskvalitet.
Turisme er et af Danmarks største erhverv og en afgørende drivkraft for vækst, beskæftigelse og bosætning i kyst- og landdistrikter. Alligevel oplever mange turismevirksomheder lange sagsbehandlingstider, komplekse regler og rammevilkår, som gør det vanskeligere at investere og udvikle nye tilbud. Regler, myndighedsbehandling og offentlige indsatser skal i højere grad understøtte investeringer, innovation og bæredygtig vækst, så turismeerhvervet kan realisere sit fulde potentiale.
Danmark konkurrerer ikke kun med andre lande om internationale gæster – men også om, hvor danskerne skal holde deres ferie. Den konkurrence er tabt i de senere år, og danskerne vælger i stigende grad udlandsrejser fra. Der er afsat 10 mio. kr. i perioden 2025–2027 til en midlertidig Danmarkskampagne, som bør fastholdes og gøres permanent gennem en offentlig bevilling, der styrker danskernes kendskab til oplevelser i hele landet og positionerer ferie i Danmark som et bæredygtigt valg.
Danske virksomheder kan i dag opnå forhøjede fradrag på 120 pct. for forsknings- og udviklingsudgifter. Turismevirksomheder forsker sjældent i laboratorier, men investerer til gengæld massivt i international markedsføring og destinationsudvikling, som skaber værdi langt ud over den enkelte virksomhed. Der skal indføres et forhøjet skattefradrag for dokumenterede markedsføringsudgifter målrettet national og international turisme.
Der er brug for en markant modernisering af sagsbehandlingen i Kystdirektoratet for at reducere de nuværende ventetider på op til tre år for mindre og ukomplicerede ansøgninger. Der bør indføres en fast maksimal sagsbehandlingstid for mindre standardansøgninger, en fast-track ordning for ukomplicerede projekter, øget brug af digitale ansøgningsværktøjer og et proportionalitetsprincip, så små projekter ikke behandles efter samme proces som store kysttekniske anlæg.
I dag kan enkeltpersoner uden juridisk holdbare argumenter forsinke store investeringer og lokal udvikling gennem åbenlyst ubegrundede klager. Målet er et klagesystem, der beskytter retssikkerheden uden at gøre grundløse klager til et effektivt forsinkelsesværktøj. Det foreslås:
Campingpladser er virksomheder, ikke boligområder – alligevel opkræver vandværker ofte faste bidrag efter antal enheder eller hytter frem for at betragte campingpladsen som én samlet virksomhed. Siden 2018 er campingpladser blevet betragtet som én samlet virksomhed i afgiftsmæssig sammenhæng ved tilbagebetaling af afgift på ledningsført vand. Det samme princip skal slås fast ved vandværkernes takstfastsættelse, og kommunerne skal ved godkendelse af takstblade sikre, at campingpladser behandles som erhvervsvirksomheder.
Forsvaret opprioriteres og udvider aktiviteter flere steder i landet, hvilket er nødvendigt, men kan i praksis give Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste vetoret mod udvidelse og udvikling af turismevirksomheder i støjkonsekvenszoner. Det foreslås:
De lokale rammevilkår for turisme varierer betydeligt mellem landets 98 kommuner. En national turismestrategi er vigtig, men kan ikke alene skabe de nødvendige rammer for udvikling – derfor bør alle kommuner forpligtes til at udarbejde en kommunal turismestrategi, der fastlægger ambitioner og prioriteringer for turismen i den enkelte kommune.
Strategien skal blandt andet indeholde en plan for den ønskede overnatningskapacitet og fordelingen mellem overnatningsformer som hoteller, campingpladser, feriecentre, vandrehjem og autocamperfaciliteter, og skal udarbejdes i tæt dialog med de kommercielle aktører gennem faste turismepartnerskaber.
Camping alene står for omkring 12 mio. årlige overnatninger målt på de campingpladser, der har mere end 75 enheder. Danskerne besøger naturen mere end 100 millioner gange om året og bruger årligt omkring 29 mia. kr. på friluftsrelaterede aktiviteter, som understøtter mere end 28.000 fuldtidsarbejdspladser. Alligevel har vi ikke en samlet, opdateret analyse af camping, outdoor og friluftslivets samfundsøkonomiske betydning.
Det foreslås, at regeringen igangsætter en ny national analyse, der belyser bidrag til BNP, beskæftigelse og skatteindtægter, betydning for kyst- og landdistrikter samt potentialet for yderligere vækst i camping, outdoor og naturnær turisme.
I dag måler vi kun overnatninger på campingpladser med over 75 enheder, og der findes ikke data på små campingpladser, autocamperovernatninger på havne og rastepladser, statslige shelters eller campingovernatning ved festivaler og events. Der er behov for en mere sammenhængende national kortlægning af campingturismen og en moderne datainfrastruktur, der kan give et retvisende og løbende billede af gæstestrømme, kapacitet og efterspørgsel.
Turisme rummer et betydeligt potentiale for vækst, arbejdspladser og lokal udvikling i hele Danmark, men behandles ofte som et sekundært erhvervspolitisk område og bremses af komplekse og fragmenterede regelsæt, mange myndigheder og lange sagsbehandlingstider. Der bør igangsættes et nationalt 360-graders vækst- og ressourceeftersyn af turismeerhvervet, der kan komme med anbefalinger til at sætte turbo på udviklingen af turismen i landdistrikterne.
