Camping Outdoor Danmark har sammen med Feriehusudlejernes Brancheforening og Danhostel lanceret et fælles oplæg med 12 forslag til, hvordan ferieturismen i Danmark kan styrkes.
De tre organisationer opfordrer politikerne til at prioritere ferieturismen højere, da den spiller en central rolle for både lokal udvikling, arbejdspladser og bæredygtig turisme – særligt uden for de store byer.
I 2025 blev der registreret 37,7 millioner overnatninger i feriehus, på campingplads eller på vandrerhjem. Det svarer til 57 procent af alle turistovernatninger i Danmark. I flere danske destinationer står disse ferieformer for mere end tre ud af fire overnatninger.
Dermed er ferieturismen en afgørende økonomisk motor i mange kyst- og landkommuner.

På billedet fra venstre: Pernille Kofod Lydolph, Feriehusudlejernes Brancheforening, Maria Beck-Tange, Danhostel, Kirsten Munch Andersen, Camping Outdoor Danmark
Fælles oplæg til politikerne
De tre brancheorganisationer peger på, at potentialet i dansk ferieturisme langt fra udnyttes fuldt ud. Samtidig vælger flere danskere i dag at holde ferie i udlandet, hvilket skaber behov for en stærkere national indsats.
Derfor har organisationerne samlet 12 konkrete forslag, som skal:
Forslagene spænder blandt andet over bedre markedsføring af ferie i Danmark, stærkere politisk fokus på ferieturismen og mere fleksible rammer for udvikling af overnatningskapacitet i perioder med stor efterspørgsel.


Stærkere fokus på ferie i Danmark
En central pointe i oplægget er, at Danmark ikke kun konkurrerer med andre lande om udenlandske turister – men også om danskernes egne ferier.
Derfor efterlyser organisationerne en mere langsigtet national indsats for at få flere danskere til at holde ferie i Danmark.
Ferieturismen er samtidig en af de mest bæredygtige former for turisme for danske gæster, fordi den ofte indebærer kortere transportafstande og et lavere ressourceforbrug.
Samarbejde om udvikling i hele landet
Campingpladser, feriehusudlejning og vandrerhjem spiller tilsammen en vigtig rolle i udviklingen af turismen uden for de store byer. Samspillet mellem de tre overnatningsformer bidrager til aktivitet, arbejdspladser og liv i mange lokalsamfund.
Med de 12 forslag ønsker organisationerne derfor at sætte ferieturismen højere på den politiske dagsorden og skabe bedre rammer for fremtidens turisme i hele Danmark.
Læs hele udspillet med de 12 forslag HER
Og ses her: